Mod På Matematik

Mod på Matematik er et helt nyt tiltag i Svendborg og retter sig mod 6.-7. klasses elever. De børn/unge der deltager, skal løse matematik-opgaver på en app på tablet eller telefon i deres fritid – og så modtager de lommepenge som belønning!

Hvorfor lommepenge?

Hvis tallene driller, kan et ekstra skub være nødvendigt, for at få brugt den ekstra tid på øvelserne. Lommepengene giver ansvarsfølelse for at tjene sine egne penge og app’en er udviklet til at rette sig ind efter det enkelte barns faglige niveau.

Hvem kan være med?

Kunne din søn eller datter have glæde af at deltage, og bor I i et af boligområderne, så ring og få en snak med Bente Kjær. Niveauet ligger på 6. klasses niveau, men kan være relevant for elever på de øvre klassetrin også. Vi samarbejder selvfølgelig også med skolerne om at invitere elever til at deltage.

Bente Kjær koordinerer Mod på Matematik i de Aktive Boligområder i Svendborg og kan kontaktes på bk@sab.dk eller tlf: 23 38 93 69

BL – Danmarks Almene Boliger har udviklet projektet og platformen er skabt af Area9 Lyceum.

Comments are closed.