Nyt fra Mentornetværket

 

Mød Jun!

Jun kom til Svendborg for 2 år siden og jeg mødte hende første gang hos Lær Dansk kort før sommerferien. Den dag fortalte Jun lidt om sit liv i Shanghai og om hendes drømme for sit liv i Danmark.

I går mødtes vi så for anden gang, og jeg er så glad på Mentornetværkets, og Juns vegne at vi mødte hinanden. For udover at Jun er smilende, sød og nysgerrig på verden omkring sig, så fører hun et aktivt liv med blandt andet yoga, natur og aftenskole. Og så arbejder Jun målrettet med at finde et arbejde indenfor gartner, landskab eller blomster.

Jun vil gerne have en sød mentor der kan komme med gode ideer til steder hun kan søge arbejde, og som kan hjælpe med at formulere ansøgningen knivskarpt.

Har du lyst til at blive mentor for Jun, eller en af de andre mentees i Mentornetværket så send mig en besked her på Facebook, en sms på 23103891 eller en mail på tas@domea.dk – så formidler jeg kontakten i et mentorforløb 😊

/Teresa, Projektkoordinator

Comments are closed.