Jeres barn har mulighed for at være en del af et projekt, som hjælper barnet med at blive bedre til læsning og læseforståelse.
Hvad er Makkerlæsning?
Makkerlæsning er en lettilgængelig læsetræningsmetode der udvikler børns læsefærdigheder.
Metoden har fokus på læsetræning bl.a. via højtlæsning. Der skal læses, tales om bogens titel, om billederne og hvad bogen handler om. Dit barn får en makkerlæser, der er gymnasielev.
Jeres barn mødes med sin makkerlæser en time om dagen i uge 27 og 28. I alt 10 gange.
Hvorfor kan dit barn være med?
Da I er bosiddende i et område der omfatter den boligsociale helhedsplan i Svendborg og har et barn i 3. eller 4. klasse på Tved Skole, Ørkildskolen eller Vestre Skole, får I tilbuddet om at jeres barn kan deltage. Makkerlæsning er altså for børn i 3. og 4. klasse i jeres boligområde. Der er plads til 10 elever i alt.
Det praktiske
Jeres barn får tildelt en makkerlæser og de aftaler selv hvad tid på dagen de mødes. Projektmedarbejder Rasmus Kondrup Ghawsi vil anvise et sted hvor jeres barn og makkerlæseren kan mødes. Rasmus vil løbende følge op på hvordan det går over de 2 uger og er der spørgsmål eller andet undervejs kan I kontakte Rasmus.
For tilmelding og spørgsmål kontakt Rasmus på tlf. 21399768 eller mail.: ejdrkg@domea.dk.
Når I har tilmeldt jeres barn vil I blive kontaktet og få besked om jeres barn er udtaget til at deltage.
De bedste hilsener projektmedarbejder Rasmus Kondrup Ghawsi