Alle forældre ønsker den bedste skolegang for deres børn. Men hvordan gør man det bedst som mor eller far? I samarbejde med daginstitutionerne Paraplyen og Nordlyset samt Interkulturelt Team giver Aktive Boligområder i Svendborg viden og redskaber til forældre med børn, der er på vej til at begynde i skole.
”Læser du højt for din datter? Er det på dansk?”
Sprogpædagog Anne Sig Nilsson i samtale med Mihreteab Kiflu om de opgaver familien får gennem projektet HippHopp, der skal gøre datteren Arsema, men især forældrene klar til skolen.
”Først læser jeg historien om HippHopp for min datter, og bagefter så laver vi opgaverne sammen,” fortæller Mihreteab Kiflu.
HippHopp er et projekt, hvor de deltagende familier får en kasse hver uge med historier om flodhesten HippHopp samt en daglig opgave, der passer til et bestemt tema. Fx at måle noget op, der hvor man bor. Arsemas værelse eller hendes seng. Sætte skilte på ting rundt om i lejligheden og på den måde lære flere ord at kende. Det kan også være en gåtur i lokalområdet i jagten på gode steder at lege. I kassen er alt, hvad familien skal bruge til at løse opgaverne. Saks, målebånd, lim og papir.
Hør Mihretab og Anne fortælle om HippHopp – som gør forældre skoleklar
”De fleste forældre, der er med i det her projekt, tror ikke, de kan støtte nok op om deres børn. De mener måske heller ikke, at det er deres opgave. De mener måske, det er skolens opgave. Flere af dem har haft en negativ oplevelse med skolen. Vi tager dem med i projektet for at vise dem en anden vej ind i skolesystemet, som er både sjov, givende og lærerig på samme tid,” forklarer Anne Sig Nillson, der er sprog pædagog i Svendborg Kommune.
”Ved hjælp af det her projekt bliver de bekræftet i deres identitet som forældre. At jeg som forælder er den vigtigste i mit barns liv, og det er mig, der kan gøre en forskel, så det bliver en god skolegang.”
Skolen giver især forældrene opgaver
Mihreteab kommer fra Eritrea, og familien knokler for at lære dansk, men det er svært – både for de voksne, men også datteren Arsema.
”I starten talte hun ikke ret godt dansk. Men så læste jeg for hende, og hun lærte hurtigt ordene, og hvordan man udtaler dem. Det var faktisk rigtig godt,” fortæller Mihreteab.
I den danske folkeskole er det ikke kun børnene, der forventes noget af, når de møder op til timerne. Der er en lang række forventninger til forældrene. Og har de ikke den bedste erfaring med skolen fra barndommen, eller kommer forældrene fra et helt andet land og kultur, så kan der opstå udfordringer.
”Nogle forældre taler ikke ret godt dansk. Lige som mig. Jeg taler heller ikke godt nok dansk endnu,” mener Mihreteab Kiflu, der netop har taget en uddannelse som lastbilschauffør.
”Det hjælper også mig rigtig meget, at jeg læser de her historier fra HippHopp. Jeg lærer også meget af det.”
Du bliver da og spiser med, ik?
Hipp Hopp kører fra august til april, hvor der er skolestart. Projektet er et samarbejde med to daginstitutioner, der står for at udvælge familierne, samt Interkulturelt Team i Svendborg Kommune.
Midt i det hele står beboerkonsulent Bente Kjær fra Aktive Boligområder i Svendborg, Hun har en menneskealders erfaring med projekter i boligområder og sørger for at koordinere alt det praktiske. Bente Kjær sikrer, at alle guider har de informationer, de skal bruge. Guiderne er pædagoger, som projektet har frikøbt til at arbejde med forældrene.
”Jeg mødes med guiderne til nogle opfølgningsmøder undervejs, hvor vi sparrer med hinanden. HippHopp er en anden måde for pædagoger at arbejde på. Nu skal de ud og besøge familierne i deres hjem.” fortæller Bente Kjær, der også selv er guide for nogle af familierne for at være helt tæt på projektet.
”Vi taler blandt andet om, hvordan vi fokuserer mødet med forældrene. Hvordan vi opnår en balance i forhold til, at forældrene er så glade for at invitere indenfor og byder på mad, kaffe og kage. Samtidig er vi jo på arbejde og skal også videre til næste familie”.
Husk penalhus, idrætstaske, lektier og madpakke
Samtalerne er 45 minutter, og forældrene skal sørge for, at børnene laver noget andet. Det er de voksne, der er i fokus. De skal tage ansvar for børnenes vej ind i skolelivet.
”I det danske skolesystem forventer vi, at forældrene deltager. Vi forventer, at de kommer til forældremøderne, er i dialog med lærerne, og at der er styr på lektier, penalhus, og at idrætstasken er pakket. Så det er super vigtigt, at vi får det kommunikeret ud til forældrene,” forklarer sprogpædagog Anne Sig Nilsson.
Det er tredje gang, HippHopp-projektet kører i Aktive Boliger i Svendborg. Og resultaterne er fantastiske, fortæller Bente Kjær.
”Jeg kan jo pludselig se, hvor meget forældrene kan med deres børn. Og de får en forståelse af læring og leg. Og en forælder, der før var skeptisk over for ture i skoven – ’Det var der ikke noget læring i’ – den forælder går nu selv med børnene på opdagelse og i skoven,” fortæller en glad beboerkonsulent.
”Og når en forælder begynder at lave noget sammen med et barn, så ser vi, at det smitter af på hele familien. De er pludselig sammen på nye måder, og laver mange aktiviteter sammen.”
Efter et forløb med HippHopp har Mihreteab Kiflu fundet ud af, at hans datter godt kan lide at lege under sengen og lave hule. Og i skolen går det rigtig godt.
”Hun er rigtig dygtig. Hun taler godt dansk og kan matematik med plus og minus. Så hun er rigtig dygtig. Ikke helt som de danske børn, men næsten.”
