Månedens Aktivitet: Lektiecaféer

Hver måned beskriver vi én af vores 15 aktiviteter, og i marts er det vores lektiecaféer.

Skolebørn i de Aktive Boligområder ved, hvad de skal, når klokken er 16.00 henholdsvis tirsdag/onsdag. De skal i lektiecafé – og de løber selv afsted fra deres lejligheder og står klar ved døren. I 3 områder i byen er der lektiecafé en gang om ugen kl. 16.00- 18.00 med unge frivillige lektiehjælpere. To steder med unge primært fra gymnasiet tilknyttet Ungdommens Røde Kors og et sted med lærerstuderende fra Den Frie Lærerskole.


Ungerne elsker at komme der, fordi de kan mærke lektiehjælpernes interesse og tid til at sidde at læse med dem, hjælpe med lektier og lave lærings-lege. Der er en fast struktur på de 2 timer, så børnene ved, hvad de kan forvente. Der er derfor ro til at læse og regne, grin, kiks og saftevand i pausen og fællesskab om at rydde op til sidst. De bryder dog rutinen, når solen skinner og de laver spil og lege udendørs eller når de til fastelavn maler boligafdelingens fastelavnstønde.


I de Aktive Boligområder er vi glade for samarbejdet med Den Frie Lærerskole og Ungdommens Røde Kors, og overordentligt taknemlige for den store indsats som de travle unge frivillige gør hver uge. Børnene er glade for at komme, men også forældrene er stolte over, at deres børn elsker at lave lektier i lektiecaféen uge efter uge.

Alle skolebørn fra de 10 boligområder er velkomne, og første gang må man gerne have sine forældre med. Det er gratis og der er kiks, saft og frugt undervejs.
Man skal komme kl. 16.00, hvis man vil være med og det foregår:
Tirsdag i Jægermarken 44 st. tv.
Onsdag i Byparken 40 st. th
Onsdag i pavillonen Munkevænget 6A

En håndfuld af de frivillige i Ungdommens Røde Kors på et netop afsluttet “Pizza-møde”.

Comments are closed.