”Her siger vi godmorgen til chefen. Ellers får de ingen løn”.
Fritidsjob giver selvtillid og god erfaring til fremtiden. Derfor samarbejder Aktive Boligområder i Svendborg (Boligsocial Helhedsplan) med boligselskabet SAB om en ordning, hvor unge fra byens boligsociale områder får lidt ekstra hjælp til at blive helt klar til det private arbejdsmarked. Det handler om at kende de uskrevne regler på en arbejdsplads, så de unge ikke væltes omkuld af nederlag.
Artikel og fotos af journalist Maria Thuesen.
Serivan Muhamad griner og tager hurtigt fat i papiropsamleren. Eller nip-napperen, som den også kaldes. Den har hun gået med mange gange i det år, hvor hun havde job i Skovparken hos boligselskabet SAB.
”Ja, den har jeg brugt mange gange til at samle skrald op med. Det gjorde, at jeg blev meget mere bevidst om miljøet, og vi satte skilte op i området med, at man ikke skulle smide affald i naturen,” fortæller Serivan med et stort smil.
Som 15-årig ville hun gerne have et fritidsjob og tjene egne penge. Begge hendes søstre havde arbejde, og det ville Serivan også. Hun opsøgte en fritidsjobambassadør, som har kontor på hendes skole, og de blev enige om, at et lommepengejob hos SAB var en god start. Et tilbud til unge i 8.-10. klasse, som gerne vil have et arbejde, men som har brug for støtte.
”Jeg fik hjælp til at skrive en ansøgning. Hvad er jeg god til. Hvad er mine stærke sider. Og så sendte jeg det afsted og blev kaldt til samtale. Jeg blev så glad. Yes, tænkte jeg bare.”
Serivan kom til samtale hos SAB’s varmemester Henrik Mathiesen. Efter årtier på arbejdsmarkedet ved han præcis, hvad der er vigtigt at lære for at få succes med et fritidsjob.
”Vi hjælper med at gøre dem klar til at have et arbejde. Hvis de unge fx har nogle sproglige udfordringer, eller deres forældre har svært ved at klæde dem på til det danske arbejdsmarked. Så er det mig, der gør det. Og her er der længere snor i forhold til at træde ved siden af,” fortæller varmemesteren.
Husk de uskrevne regler
De unge skal hjælpe med at holde boligområderne rene og pæne. Fjerne skrald, luge ukrudt og samle hækaffald sammen. Om vinteren skal der ryddes sne og saltes på stierne. Og så skal de lære alt det, som mange tager for givet, at de unge kan, når de kommer ud i det private arbejdsliv.
”Det er mine folk, der lærer de unge det praktiske, og jeg har arbejdsgiverrollen. Så når de møder, skal de komme og sige hej til mig. Eller får de ingen løn. De skal også melde afbud i god tid, hvis de ikke kan komme. Og de skal ikke møde kl. 16 og bruge et kvarter på at klæde om. De skal være klædt om og klar til at arbejde til aftalt tid.”
Ude på det almindelige arbejdsmarked er lunten kortere, og de unge kan hurtigt få mange øretæver. Derfor er projekt Lommepengejob et godt sted at begynde, mener varmemesteren. Her er der flere chancer og støtte, så de første skridt på en arbejdsplads går i den rigtige retning for den unge. Her er der også fokus på at lære, hvad det vil sige at have et fritidsjob, og hvad der forventes fra kollegaer og arbejdsgiver. De unge følger hele tiden selskabets ejendomsfunktionærer, så de kan få støtte, men også feedback på det, de laver. Men der er også mulighed for at få egne ansvarsområder, så de unge oplever at få udfordringer og tillid fra arbejdsgiveren
”Jeg kan mærke og se, at de unge udvikler sig. De får mere selvtillid og mere mod på at have et arbejde. Der er mange uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. Og man forventer i det private, at det er kommet ind med modermælken. Men det er jo svært, hvis de unge ikke er fra herfra. Nogle af dem har kun været i Danmark i nogle få år,” forklarer varmemester Henrik Mathiesen, der tydeligt kan se, hvordan de unge vokser med arbejdet. Han er stolt af dem og glad for at have været med til at skubbe dem i en positiv retning.
Sygt rart med selvtillid
”Jeg var meget nervøs, da jeg skulle starte. Ville jeg passe ind? Synes de andre, jeg er en god kollega? Men jeg er blevet taget rigtig godt imod. Jeg fandt ud af, at jeg godt kan sammen med andre, der måske ikke lige er på min alder.
Serivan Muhamad kommer oprindeligt fra Syrien, men er flygtet til Danmark med sin familie. Hun har netop afsluttet 9. klasse på Nymarkskolen, og efter ferien begynder hun på Svendborg Gymnasium. Ved siden af skolen arbejder hun hos Thurø Bageri. Et job, hun fik, takket være de vigtige lærepenge fra Lommepengejobbet.
”Jeg ville ikke have været så klar på nye ting og udfordringer, hvis jeg ikke havde haft jobbet hos SAB. Jeg var mere selvsikker til samtalen. Jeg var mere klar over, hvad jeg blev spurgt om og hvad jeg skulle svare. Og så var jeg mere selvsikker i forhold til at begynde på jobbet,” fortæller Serivan Muhamad.
”Det var sygt rart. SAB hjalp meget. Det var en god start for mig, og det er jeg virkelig taknemmelig for.”
Siden 2014 er unge blevet hjulpet i gang på arbejdsmarkedet gennem projekt Lommepengejob. Det er Aktive Boligområder i Svendborg (Boligsocial Helhedsplan), der betaler løn til de unge ud fra overenskomsten. Boligselskabet SAB bidrager med den ekstra tid, personalet bruger på at tage sig af den unge kollega.