”Månedens Aktivitet” – Kvindenetværk for enlige mødre

Netværket blev for alvor skudt i gang med en tur til zoologisk have i Odense i starten af august. Ud af deltagerne har en gruppe fundet sammen om at deltage i netværket, som skal mødes hver 14.dag sammen med beboerkonsulent Bente Kjær.

På billedet er Mathias og Magnus optagede af havens store fugle.

Et uformelt sted med viden og hygge

Netværket skal fungere som et socialt netværk for mødre, men også indeholde faglige oplæg og dialog. Der skal være plads til både det sociale med børnene og til de vigtige snakke uden børn. Initiativet til denne aktivitet er kommet ud fra Bentes lange erfaring med forskellige typer af familiekurser og store kontakt til beboere. Hun har oplevet, at mange kvinder har masser af byde på, masser af ideer og erfaringer, men ofte mangler et fælles sted at sætte det i spil med andre. Andre gange kan kvinderne støde på fælles udfordringer, og mødes med fx en økonomisk rådgiver, pædagog eller noget helt andet, som giver vejledning til udfordringerne i en presset hverdag.

Børnepasning og fællesskab

Der bliver arrangeret børnepasning og spisning efter behov, så netværksmøderne ikke bliver endnu en praktisk opgave på listen, men et boost i hverdagen. Netværket er for enlige mødre med adresse i et af de Aktive Boligområder, og bliver sammensat Bente, så alle får mest muligt ud af det. Gruppen bliver blandet, så der både er noget at være fælles om, men også forskellig baggrund og hverdag.

Læs mere om netværket her.

Comments are closed.