Af Sanne Leth-Espensen, studiepraktikant i ABIS.
En frivillig mentor hjalp 47-årige Anas med jobsøgningen. ABIS’ mentorordning har succes med at hjælpe beboere i området. Her tilknyttes beboeren en mentor, så de individuelle behov mødes på bedste vis.
En stor familie 47-årige Anas bor i Jægermarken. I 2014 flyttede han til Danmark fra Syrien sammen med sin familie. Anas og hans hustru har fire børn. Shahen på 19 år og Shenda på 17 år, der begge går på Svendborg Gymnasium, Bella på 14 år, som går på Rantzausminde Skole og 7-årige Assad, som går på Vestre Skole. Anas arbejder fuldtid som taxachauffør hos firmaet 4×27 i Svendborg, men vejen til jobbet har ikke været snorlige. Mange jobs ”Inden jeg kom til Danmark arbejdede jeg 7 år på en olieplatform i Syrien, og da jeg kom til Danmark, arbejdede jeg 7 år som chauffør ved Svendborg Frugt”, fortæller Anas. ”Da der ikke var mere arbejde hos Svendborg Frugt, fik jeg arbejde i min brors pizzeria, som ligger her i Svendborg. Der arbejdede jeg 2-3 timer om dagen som chauffør”, fortæller Anas. ABIS hjalp Anas videre ”Men da der heller ikke var mere arbejde hos min bror, kontaktede jeg Signe” (beboerkonsulent i ABIS). ”Signe foreslog, jeg kunne søge arbejde som taxa- eller buschauffør, men fortalte, at det krævede flere danskkundskaber”, forklarer Anas. ”Signe kontaktede Alberte (økonomisk rådgiver og mentorkoordinator i ABIS), fordi jeg bad om ekstra hjælp til at finde et nyt arbejde”, fortæller Anas.
Mentor hjalp med at læse jobopslag ”Alberte hjalp mig med at få kontakt til en mentor – Rebekka – som kunne hjælpe mig med bl.a. at føre Joblog på Jobnet og læse jobopslag igennem. Da jeg fik øje på jobopslaget som taxachauffør, tænkte jeg: okay, ham ringer jeg til”, fortæller Anas. ”Jeg er jo ikke en GPS” “Indimellem spørger kunderne mig, hvorfor jeg ikke kender den og den vej, men jeg er jo ikke en GPS. Så beder jeg dem om at sige adressen, så jeg kan skrive den ind på min GPS, og så kører vi”. ”Svendborg, Ærø og Tåsinge har mange veje, så selvfølgelig skal man bruge GPS, for jeg har ikke et indre kort over de områder”, siger Anas med et smil. Har en helt særlig drøm ”Selvfølgelig er jeg glad for at have et job, hvor jeg tjener gode penge. Men drømmen er at blive lastbilchauffør”, indrømmer Anas. “Det er bare rigtig svært for mig, fordi der er meget mere, der skal læses, inden man kan blive lastbilchauffør, og det danske sprog er svært for mig at læse. Jeg vil gerne køre i hele Europa. Det drømmer jeg om”, smiler Anas.
Fulde danskere er svære at forstå ”Nogen gange kommer der nogen, der er fulde. Dét er svært”, griner Anas. ”Så siger de: Du skal køre mig til…og så mumler de adressen”, fortsætter Anas. ”Og når jeg beder dem om at gentage, så mumler de bare det samme igen”, griner Anas. ”Jeg kan høre, de snakker dansk, men tungen er ligesom i vejen, så jeg alligevel ikke kan forstå dem”, griner Anas. ”Så beder jeg om at se kundens sundhedskort, så jeg kan se adressen, og så løser vi det på dén måde i stedet.”
