Munkevænget

Munkevænget

Beliggenhed

Boligområdet Munkevænget ligger i Svendborgs østlige bydel. Fra Munkevænget er der let adgang til offentlig transport, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og pasningsmuligheder, der – ligesom Ørkildskolen – ligger i tæt på. Munkevænget ligger lige mellem Caroline Amalie Lund og Stevneskov, og der er ikke langt til vandet ved Christiansminde. Der er derfor rig mulighed for at komme ud og nyde naturen. Til centrum af Svendborg er der ca. 1,5 kilometers gang.

Munkevænget ligger mellem to andre boligområder, der er en del af den boligsociale helhedsplan nemlig Sanddalsparken og Bispeløkken/Priorvej.

Faciliteter

Ved Munkevænget er der opført legepladser for børnene, og der er store åbne græsbeklædte områder at boltre sig på. Her er masser af plads til leg og aktivitet. Der er også plads omkring den nærliggende kirke, hvor det er dejligt at gå en tur.

Hvordan er det at bo i Munkevænget?

Anne Dorthe Larsen, der bor i Munkevænget, beskriver boligområdet,som et dejligt sted at bo. Her er masser af liv og en masse dejlige naboer. Her er der også et godt fællesskab, hvor folk forsøger at bakke op om de arrangementer, der bliver arrangeret for beboerne. Anne Dorthe mener at området er ideelt for børnefamilier, fordi der er masser af plads og kort afstand til den omkringliggende natur. Om sommeren, er der masser af liv i området, hvor græsarealer og områdets legepladser bliver udnyttet til fulde – ikke mindst af områdets skolebørn. Om vinteren drager børn og andre barnlige sjæle til galgebakken, hvor der er mulighed for at tage en tur på sin kælk.

Aktiviteter

I munkevænget arrangeres der forskellige arrangementer i løbet af året. Den årlige sommerfest og Skt. Hans arrangeres i samarbejde med Sanddalsparken og Bispeløkken-Priorvejs beboere, hvor folk uanset kulturel baggrund møder op. Samarbejdet med de andre afdelinger ser Anne Dorthe som et kæmpe plus. Derudover arrangeres der en ugentlig hyggeklub, hvor socialt samvær er i centrum, og man kan f.eks. tage sit strikketøj med.

Munkevænget

Afdelingsbestyrelsen

Munkevænget har en afdelingsbestyrelse, som består af beboere fra Munkevænget. Afdelingsbestyrelsen vælges af beboerne på det årlige afdelingsmøde for alle beboere, hvor medlemmerne er på valg for to år ad gangen.

Comments are closed.