Mentor – for alle beboere

Mentornetværk Svendborg er for dig der…

  • Vil have støtte til at komme i job eller uddannelse
  • Har brug for at blive bedre til dansk
  • Gerne vil have et større netværk – både personligt og fagligt
  • Har brug for en, der kan støtte dig i at komme tættere på det du drømmer om

Det er også for dig der…

  • Har lyst til at hjælpe en anden godt på vej
  • Vil gøre en forskel ved at dele dine erfaringer

Læs og se hvordan et forløb med en frivillig mentor gjorde en stor forskel for Nadia
Mentorordning fik Nadia ind på sit drømmestudie

Hvem kan få en mentor?

Alle beboere, mænd og kvinder, uafhængigt af etnisk herkomst kan få en mentor. Det er frivilligt og gratis at få en mentor. Du skal have lyst og tid til at mødes med din mentor mindst èn gang om måneden i minimum 6 måneder.

Mentorerne er alle frivillige mænd og kvinder. De vælger at blive mentorer, fordi de gerne vil bruge deres viden og erfaringer til at åbne døre for andre mænd og kvinder ind på arbejdsmarkedet.

Hvordan er et mentorforløb?

Hvis du gerne vil have en mentor, bliver du inviteret til et interview for at finde at finde ud af, hvad det er du ønsker hjælp til. Sammen finder vi ud af, hvad du gerne vil have ud af dit mentorforløb, og hvilke ønsker du har til et mentorforløb. Ønsker du selv, at blive frivillig mentor, så bliver du klædt godt på til opgaven og har en samtale med Alberte og forventningerne. 

Når vi har fundet den rigtige mentor til dig, skal du mødes med ham/hende og aftale et videre forløb.

Et mentorforløb varer ca. 6 måneder.

Kurser og workshops

Når man er mentee eller mentor i Mentornetværk Svendborg, skal man også deltage i netværks-arrangementer. Arrangementerne er lavet, så du får mulighed for at tale med andre mentees og mentorer om jeres erfaringer. Vi spiser sammen, og der kommer oplæg udefra eller vi tager på udflugter i Svendborg området.

Hvordan melder man sig til?

Hvis du gerne vil have en mentor eller være mentor, skal du ringe eller skrive til mentorkoordinatoren på 

  • tlf.: 91173758
  • mail: art@domea.dk

Comments are closed.